Gå til indhold

Hovedmenu:

Uniff Gruppen

Søg

Forsikringsoplysningen

Produkter > Mærkning og sikring

Færre, men dyrere indbrud


På landsplan er der lidt færre indbrud i årets første seks måneder sammenlignet med sidste år. Til gengæld er indbruddene dyrere, og en del steder i landet har tyvene haft ekstra travlt i forhold til sidste år.
Forsikringsselskaberne udbetalte i første halvår af 2012 over 27 mio. kr. i erstatning til indbrudsplagede sommerhusejere. Det er lidt mindre end sidste år - hvor der blev udbetalt godt 35 mio. kr. - og antallet af anmeldte indbrud til forsikringsselskaberne faldt da også fra 3.646 til 2.606.

Skaderne er til gengæld blevet lidt dyrere. I første kvartal af 2011 ko-stede hvert indbrud i gennemsnit forsikringsselskabet lidt under 10.000 kr. I 2012 steg den gennemsnitlige erstatningsudbetaling til knap 11.000 kr.

- Heldigvis er det samlede antal sommerhusindbrud på landsplan for nedadgående. Men det dækker over store lokale udsving. Det er svært at sige præcist, hvad udsvingene skyldes, men en forklaring kunne være, at organiserede indbrudstyve ser sig varme på forskellige områder fra år til år, siger konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

Thisted, Langeland og Bornholm er eksempler på områder, hvor antallet af indbrud i sommer- og fritidshuse er steget voldsomt. Thisted med 147 pct., Langeland med 100 pct. og Bornholm med 44 pct. flere indbrud. I den modsatte ende står Varde, Vesthimmerland, Hjørring, Syddjurs og Tønder. Disse områder kan glæde sig over et fald i antallet af indbrud på over 45 pct.

Sådan undgår du indbrud og tyveri
Erfaringer viser, at tyve undgår effekter med synlig ejermærkning. Tyvene ved nemlig godt, det er umuligt at afsætte tyvekoster, der er forsynet med en tydelig og let genkendelig mærkning. Tyvene ved også, det er meget risikabelt at opbevare eller transportere mærkede tyvekoster. Overvej, om du har brug for stærkere låse eller anden sikring som fx alarmer?

Vil du høre nærmere om vores mange tyverisikrings løsninger?
Ring til en af vores konsulenter, tlf. 60 61 31 09 og hør nærmere.

Telefon: (45+) 60 61 31 09
Email: info@uniff.dk
Website: www.uniff.dk - www.uniff.eu
besøg os på Twitter


Undermenu: